1300-tallet

I første halvdel af 1300-tallet kom den gotiske stil til Jørlunde. For landet som helhed var det en hård tid (den sorte død og landets pantsætning til de tyske grever); men Jørlunde kirkes ejer havde råd til at gennemføre modernisering af kirken. Bl.a. fik kirken sine hvælvinger ca. 100 år før de fleste andre landsbykirker.

Det var ved denne lejlighed, de gamle kalkmalerier blev hvidtet over. Dels var de efter 200 år noget medtagne, dels var de blevet håbløst gammeldags.

Den gotiske tid krævede lys og lethed i kirkerummet, så derfor blev også de små romanske vinduer i skibet erstattet af storekunstfærdige gotiske vinduer. Vi har endnu rester af et af disse ”nye” vinduer over døren til våbenhuset. Stumper af glasskår viser, at de har været forsynet med glasmalerier.

Derefter blev våbenhuset bygget, eller retter sagt våbenhusene, for der har også ligget et ved den nu tilmurede syddør, mandsdøren.

Sagnet siger, at den blev muret til, fordi en farlig lindorm havde lagt sig udenfor. – Men den lindorm kender vi desværre ikke årstal på.

Våbenhusene blev bygget af grønglaserede teglsten. Man kan stadig se rester af glasuren øverst på øst- og vestmurene. Også våbenhusenes tage var grønglaserede.

Ombygningen blev afsluttet med, at kirken fik lagt et meget smukt gulv af kvadratiske teglfliser med løver og griffe lavet i relief. Grønglaserede naturligvis.

Hvem har i 1300-tallets fattige og urolige tid haft råd til at bekoste dette luksusbyggeri? 1/3 af kirketiende skulle gå til kirkens vedligeholdelse, men det har ikke slået til. Vi keder ikke Jørlunde Kirkes ejer på denne tid, men den lille kalkmalede bispefigur, som i skibets vesthvælv velsignende hilser kirkegængerne, kan give os et fingerpeg. Han har ikke glorie, så det er ikke en helgen. Det er snarere Roskildebispen, for det ser ud til, at Hvideslægtens gods i Jørlunde fulgte med Absalon til Roskilde bispestol.