1200-tallet

Den nederste del af tårnet blev bygget i 1200-tallet, hvilket er ret tidligt for et tårnbyggeri. Og det er usædvanligt her på Sjælland at have et tårn bygget af smukt tilhugne granitkvadre. Bag orglet kan man stadig skelne den tilmurede tårndør. Når den er så lav, skyldes det, at gulvet her er hævet næsten en meter. Opgangen til tårnet inde fra kirken er nu spærret.