Den 12. november 2020 udkom den nye udgave af ”Højskolesangbogen” med 100 nye sange.

Det er altid spændende at følge, hvordan ny poesi bliver til fællessang og til tider overraskende at se, hvad der slår igennem.

Det er med baggrund i Grundtvig og den virkningshistorie som knytter sig til hans vældige digtning, at vi kan glæde os over, at vi har og fortsat kan samle en folkelig skat af sange og salmer i Højskolesangbogen. Her står salmer og sange side om side og på den måde beriger de hinanden, for som udgangspunkt er der tale om livsbærende poesi, som løfter os ind i et fællesskab. Et fællesskab som Philip Faber gennem Corona nedlukningen lærte os, også kan forene folkeligt, selv om vi måtte afstand.

Grundtvig har som digter og skjald massivt sat sit præg på den danske sangtradition. Netop Grundtvigs virkningshistorie, der rækker langt ud over det kirkelige, bevirker, at salmer og sange ofte synges mellem hinanden. Grundtvigs salmer er naturligvis i vidt omfang skrevet med gudstjenesten for øje, men spørgsmålet er, om alt hermed er sagt om, hvordan hans salmer er blevet anvendt og kan bruges. Salmesang og sang i almindelighed har det til fælles, at de danner og beriger fællesskaber i alle aldre og sammenhænge i både ord og toner og som vi skal se demonstreret i nedenstående interviews fra en babysalmesangsgruppe.

En nutidig virkning af den sammenstilling af salmer og sange, som vi finder i Højskolesangbogen finder sted i babysalmesangsgruppen, hvor babyer og mødre får et nært forhold til den livsbærende poesi som findes i salmer og sange.

 Kvinde 1: Vi har også fået en favorit: ”Morgen er nær”. Den startede vi med, fordi den var kort, og den kunne jeg huske, og så har jeg sunget for Naja, og så grinede hun, fordi der var noget genkendelse. Og så er det senere blevet til trøst, hvis vi sidder i bilen, og hun græder, fordi hun er en baby, og både hendes storesøster og jeg synger den. Vi har også sunget Lucia. Så finder vi på, at det er træerne, vi skal synge om i stedet for Najas navn, og så falder hun til ro. Så jeg kan næsten være sikker på, at det er lige så godt som en sut. Så synger jeg hendes navn, og det virker. Jeg tror, min mand i starten tænkte, at jeg var fuldkommen tosset, men han kan se, det virker. 

Kvinde 3: Vi synger i forvejen meget derhjemme. Vi bruger også dem (vi har lært til babysalmesang).  F.eks. ”Fred hviler over land og by”. Der var en, jeg tænkte, at den var rigtig smuk, og så måtte jeg hjem og google teksten. Hvad er det egentlig, vi synger? Også for de to store børn synger vi såvel salmer som børnesange. Ud over gentagelser har vi en god blanding. Jeg prøver også at synge gamle, altså hvad jeg har lært af min mor og far og så også nogle af de nye. 

Kvinde 2: Vi er meget simple. Der har været rigtig meget gråd, og når man ikke har fået sovet og er blevet skreget i hovedet i flere timer, har vi brugt ”Dikke-dik” rigtig meget. Til forskel fra ”Se min kjole”, hvor jeg ikke kan huske, hvilken farve jeg er kommet til.  Den er bare rigtig simpel og glad. Hvor jeg har tænkt, jeg skal ikke lære en ny salme, hvor jeg skal slå op. 

Kvinde 6: Generelt: Vi har hørt dem så mange gange, når man har været her mange gange. Så fungerer det. Jeg har det sådan med ”Sov sødt barnlille”, som jeg har kendt, fra jeg var barn. Så er der noget trygt ved at kunne give det videre. Gentagelsen betyder meget. 

Interviewer: Valgte I babysalmesang for at lære at bruge salmer? 

Kvinde 6: Nej, blot for at være sammen med mit barn og synge. Det er bare så fedt. 

___

Babysalmesangsundervisningen præsenterer en bred kombination af både sange og salmer. Kvinderne fortæller livligt om, hvilke salmer og sange der virker for dem afhængigt af familiesituationen. Derhjemme vokser sangen ved, at en søster inddrages. I denne babysalmesangsgruppe valgte lederen at udskifte den sidste linje ”rejs dig med solen og syng Gud en sang” med ”rejs dig med solen og syng denne sang”; men det er ikke engang sikkert, at hun selv har været opmærksom på det. Kvinderne nævnte samstemmende, at det væsentlige ved at gå til babysalmesang er den koncentrerede tid sammen med sit barn. Flere har glæde af at synge salmer, som de kender i forvejen og måske kan erindre, fra de selv var små. Det har betydning at kunne videregive, og gentagelsen er vigtig. Den cirkulære bevægelse i salmen går ud på at tænke i rum, og her vokser bevægelsen gennem salmens mange gentagelser i en cirkelbevægelse, der inddrager mødre og børn i sangfællesskabet.

Leder af babysalmesangsgruppen: Vi laver netop mange gentagelser, så man lærer dem. ”I østen stiger solen op”, ”Nu titte til hinanden”. Hvad er det nu, jeg har sunget engang?

Kvinde 4: Man får en nysgerrighed: Hvad bliver der virkelig sagt? Hvad er det vi synger? Noget med sorrig og glæde. Og så midt om natten, når man synger ”Guds menighed syng”. 

Leder: Hvor er jeg glad for, at I siger de her ting. 

Kvinde 3: Ja, så kan man synge lidt højere. 

Leder: Det er dejligt, når I synger ordene med. 

Kvinde 1 og 3: Vi har jo fokus på børnene. Derfor er mere simple sange bedre, så man kan kigge på sit barn, ikke på en tekst. Så ville jeg hellere synge la, la, la. Så kan man selv gå hjem og google og læse derhjemme, hvis man altså ved, hvad sangen er. 

Interviewer: Det vil sige, at den pædagogiske metode med udenadslære vækker nysgerrighed? 

Leder: Det her er også en mulighed. 45 minutter, hvor det udelukkende handler om barnet. Det gør man ikke hjemme. Man bliver overrasket over, hvor meget børnene er med. Der var nogle, der sagde, at der er plads til, børnene græder; men hvis I har lagt mærke til det, så er det utrolig lidt.  

Kvinde 6: Det er også så dæmpet. Børnene mærker stemningen. Det er dæmpet på en anden måde end ved gudstjenesten. Du starter med klokkespil, og man synger. 

___

Undervisningen i babysalmesang foregår ofte, uden at sangteksterne uddeles, og børn og mødre udfordres både med melodi, tekster og dans. Alt sammen koordineres af lederen i et forholdsvis stramt flow. Der er altså meget at koncentrere sig om. Fokus er på børnene, og mødrene oplever, at det er på en helt anden måde end derhjemme, idet alle er i fuld gang med at få ”fyldt på”. Udfordringerne afskrækker tilsyneladende ikke deltagerne, men både mødre og børn finder ind i undervisningsrytmen, og gradvis afsløres sangenes indhold. Flere mødre fortæller, at de går hjem og googler, hvis der er en tekst, de ikke rigtig har fået fat i, og sangteksterne forplanter sig, så man om natten kan vågne og synge en salme, man ellers ikke ville have kendt. Cirkelbevægelse i salmen kan skubbes til en spiral og på den måde lægge op til en erfaring, der betoner vækst. Det er en sådan cirkelbevægelse, man kan se i babysalmesangsundervisningen, hvor en gradvis øgning af mødrenes kendskab til salmerne forplanter sig hos den enkelte. I sangfællesskabet medfører denne forplantningen en gradvise øgning af sangen, hvorved væksten af salmen kunne ligne en spiral.

Kvinde 1: Jeg er meget følsom, når jeg er i kirke f.eks. til bryllupper, barnedåb, naturligvis begravelser. Jeg sidder og græder meget. Her kneb jeg også en tåre første gang. Derefter har jeg kun følt glæde. 

Kvinde 6: Det er heller ikke så højtideligt. Her er det mere afslappet i kirken. 

Kvinde 3: Ved babysalmesang får man heller ikke dårlig samvittighed, som når ens barn græder i kirken. 

Kvinde 4: Det er rart at kunne bruge kirken på en anden måde. 

Kvinde 1: Ja, ved gudstjenester må man undertiden gå ud i våbenhuset. Ved babysalmesang er der plads til både børn OG mødre. 

___

Babysalmesangsundervisningen foregår i kirken, og undervisningen har et liturgisk præg og kører uden afbrydelse. Mødrene fortæller, at de oplever noget højtideligt og bliver rørt, men på en anden måde end ved gudstjenesten. I kirken er der en væksterfaring i salmerne, som i gudstjenesten er forankret sakramentalt. Selv om kvinderne ikke er til gudstjeneste, har de alligevel en oplevelse af at blive rørt. Den kan forbindes til den særlige klang, man finder i salmerne.

Mine interviews viser, at der findes en folkelig bevidsthed om, kirken er et fællesskab, og at man til enhver tid vil kunne gå til gudstjeneste og der finde den form og den klang, man selv er bekendt med igennem egne salmeerfaringer. Salmesangen i kirken bliver derfor et udtryk for at bevare sammenholdet i menigheden på tværs af de forskelligheder, der må være.

Folk har forventninger til, at de i kirken vil møde og kunne blive del af et kirkefællesskab, og det på trods af, at de ikke er kirkevante. Denne forventning er stimuleret af den oplevelse af sangfællesskab, man møder i hjemmet og i folkelivet såsom skoler, højskoler og foreningsliv.

Med afsæt i netop Grundtvig, som om nogen gennem sin salmedigtning formåede at forene kirke og folk, viser mine interviews, at der poetisk og litterært set er tale om at bære videre på en salmetradition, som både kan og vil fornys, dog uden at miste sansen for fællesskabet.

Når salmerne i kirken ikke kun handler om opretholdelse af menigheden, men med baggrund i bl.a. Grundtvig og vækkelsesbevægelsen er blevet frigjort til at være levende i hus- og folkeliv, medfører det, at de kommer til at stå i tæt forbindelse og nogle gange i konkurrence med andre fællessange, men sangen og salmen har det til fælles, at de kan og vil forene os i varetagelsen af det brede fællesskab.

Det bliver spændende at følge, hvordan den nye Højskolesangbog bliver modtaget og fornemme den nye poesi, som her kommer til udtryk. Stor Tak til Grundtvig, fordi han har sat sit præg på vores sangfællesskab med livsbærende poesi.