Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hilsen fra menighedsrådet

Hilsen fra menighedsrådet
Udgivet af Jesper Hansen, tir d. 22. nov 2022, kl. 21:43
Nyheder

Et kirkeår er gået på hæld og på søndag tager vi hul på et nyt, ved at fejre første søndag i advent. Menighedsrådet vil godt takke alle jer der i årets løb har bakket op om kirkens arbejde og virke, med ønsket om en rigtig glædelig jul til alle.

Vi glæder os til at se jer til nogle af alle kirkens mange arrangementer i december måned. Se meget mere om det i kirkebladet.

Som lovgivningen foreskriver, skulle vi konstituerer os på sidste menighedsrådsmøde. Det gjorde vi og der var genvalg hele vejen rundt. Jesper Hansen som formand, Erik Nielsen som næstformand og kirkeværge, Jesper Rasmussen som kasserer og Mette Iversen som kontaktperson.

Vi vil også gerne takke vores dygtige medarbejdere for den store indsats de gør for vores kirke i løbet af året. Det er skønt med så dedikerede folk der alle vil det bedste for kirken. Giv dem et smil og en hilsen når I ser dem i og omkring kirken.

Vi glæder os til et nyt år med masser af aktivitet i kirken og sognehuset.

Mange hilsner på menighedsrådets vegne

Jesper Hansen

P.s.: Alle de fine vinterbilleder har Katrine, vores graver taget.